Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat april 2022

Referat Forældrebestyrelsesmøde d. 05.04.2022

Sted: Søstjernen

Mødedeltagere:

Forældrerepræsentanter: Berit Kristensen, Kristina Nielsen, Dorte Larsen, Louise Nygård Jepsen og Maia Larsen
Personalerepræsentanter: pæd. Tina Michelsen, pæd. Julie Rasted, pæd. leder Lone Hartman og leder Mette Buus
Afbud: -

Dagsorden:

Budget 2021: 

Generelt på skole- og dagtilbud er der på landsplan underskud mange steder. Dette blev drøftet på Byrådsmødet i går, den 4. april. Børnehuset Nørre Aabys regnskab for 2021ender med et underskud på 24.000 kr, hvilket er et pænt resultat sammenlignet med andre børnehuse i Middelfart Kommune. 
Forretningsorden:
Forretningsordenen er uændret.

Nyt fra husene:

Renovering af Mikkelsbro bliver påbegyndt i morgen, den 6. april. Det kommer til at svine lidt mens det står på, men der er lagt en god plan for arbejdet og vi glæder os til at det er overstået og vi står tilbage med et nyt flot hus. Håndværkerteamet er vant til at bygge i dagtilbud, så de er opmærksom på sikkerheden. Alt er præfabrikeret og derfor vil arbejdet kun stå på i tre dage.   
Ny struktur: 
Overordnet set ser vi alle en gevinst af de nye grupper. Det er klart at nogle tager bedre imod det end andre. For nogle børn kræver det nye lidt mere tilvænning. Der hvor der allerede er en positiv gevinst af strukturen er på den sproglige udvikling. 

Alle teams vil fremadrettet afholde teammøder én gang i ugen. Det har været et stort ønske fra personalet. Der vil også være mulighed for at lave møder på tværs af teams, hvilket er super positivt fordi det giver tid til at få hverdagen struktureret. På teammøderne er der mulighed for at lave vækstmodeller på de børn, som kan have brug for mere støtte i hverdagen. Det kan være om alt fra selvhjulpenhed til lege fællesskaber, der bliver taget op. På baggrund af vækstmodellen, bliver der lavet en handleplan, som alle i teamet er orienteret omkring. På teammøderne bliver der også lavet aktivitetsskema for den kommende uge. Medarbejderne oplever møderne som effektive og konstruktive og den på forhånd formuleret dagsorden fungerer som en god strukturel ramme for positiv udvikling for børnene og for personalet.


Generalforsamling:

Dagsorden og invitation bliver sendt ud via Aula i morgen, den 6. april. Dorte laver en formandsberetning.

Valg til bestyrelsen: Der skal vælges to ordinære medlemmer fra Søstjernen og to suppleanter. Louise genopstiller ikke.

Madordning: 

Forældrebestyrelsen udarbejder et konkret informationsmateriale, som sendes ud sammen med stemmesedlen til valget. 
Der stemmes om madordningen i uge 20. 
På generalforsamlingen bliver konsekvenserne ved henholdsvis et ’ja tak’ og et ’nej tak’ gennemgået.

Madpakker: 

Der opleves en stigning i sukkerholdige madvarer og drikkelse. 
Det aftales at punktet tages op i årsberetningen til generalforsamlingen. Derudover vil forældrebestyrelsen igen forsøge at sende noget information om den gode madpakke gennem Aula samt hænge plakater op i husene.

Ansættelser i de 2 huse:

Der har været slået to stillinger op som barselsvikar, én i begge huse. Der var ingen kvalificerede blandt ansøgningerne.  Der vil blive en ny ansøgningsrunde i august. De to barselsvikariater er indtil videre dækket ind af husenes kendte vikarer.

Nyt fra Søstjernen & Mikkelsbro:

Vuggestuen i Mikkelsbro arbejder med natur, udeliv og science. Der er fokus på den gode overgang fra vuggestue til Stjernerne. 

Stjernerne: nye legemiljøer på stuerne, rutinerne i hverdagen bruges som læringsmiljøer, ugens fortælling med dialogisk læsning af eventyr. Der er fokus på sprog og på dagens rutiner og rytme.

Regnbuen: Massere af nye venskaber på stuen. Læreplansteamet natur, udeliv og science bliver også dyrket her. 
Solstrålen: Der bliver lavet påskepynt og talt om påske. 

Søstjernen, børnehaven: fokus på samlingen, hvordan den kan blive en god overgang, fra det ene til det andet. 
Søstjernen, Vuggestuen: der er fokus på sprog, rim og remser. Der bliver lyttet til fuglene, havet og vinden. Hver dag deles børnene i grupper.

Evt.:

Der er markant flere børn tilmeldt til pasning i lukkedagene og -ugerne.